Billede beskrivelse

Invitation til helt særlig europæisk battle

18. februar 2024 kl. 06.00

Der er lagt op til en helt særlig og spændende battle på synspunkter og holdninger, når Mariagerfjord Erhverv og Spar Nord inviterer til debatmøde med titlen "Europa i flammer”. Det sker torsdag den 29. februar i Hobro Idrætscenter, hvor dagen starter med morgenbuffet fra klokken 7.00.

Efter morgenbuffeten er der velkomst ved henholdsvis Michael Christiansen, erhvervschef hos Mariagerfjord Erhverv og Mogens Jespersen, borgmester i Mariagerfjord kommune.

Derefter er der lagt op til en intens debat mellem EU-modstander Morten Messerschmidt og EU-tilhænger Jens Rohde. Den overordnede titel for debatten er ”Europa i flammer”, og det skal nok komme til at gå markant og livligt for sig.

Endelig vil Jens Rohde, der er direktør for Europahuset i Mariager, fortælle seneste nyt og status på Danmarks Europæiske Fællesmøde, der i år løber ad stablen i Mariager fra den 30. maj til 1. juni.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste