Billede beskrivelse

I aften: Bold på storskærm og gratis Mads Langer koncert

29. juni 2024 kl. 14.36

BRAMSLEVBAKKER: Fredag blev den første udgave af festivalen ”Sommersol i Bakkerne” skudt i gang på festligste vis i smukke Bramslev Bakker.

I løbet af dagen ankom gæster til festivalen fra både land- og vandsiden. En række københavnske gæster havde nemlig taget turen fra hovedstaden i en vandflyver, der landede på fjorden nedenfor Bramslev Bakker. De blev taget imod med bobler og musik.

Billede beskrivelse

Digitaliseringsminister Marie Bjerre holdt åbningstale, inden Danseorkesteret for alvor skød festen i gang først på eftermiddagen.

Senere på aftenen var det Thor Farlov, der gik på scenen – til stor begejstring for særligt de unge. Fredag præsenterede kunstner Jim Lyngvild også sin unikke udstilling ”Gud i bakkerne”.

Billede beskrivelse

Festlighederne fortsætter lørdag med musikalske højdepunkter som Mads Langer, Tim Christensen, Svea S, Emmelie de Forest og Pauline – det hele kombineret med en række wellness- og yogaoplevelser, mulighed for at stå på vandski, veteranbiludstilling og mulighed for hoppe i både et vildmarksbad og selvfølgelig fjorden.

Endelig spiller Danmark jo landskamp mod Tyskland i aften klokken 21.00, og det har fået folkene bag Sommersol i Bakkerne til at invitere alle til gratis koncert med Mads Langer fra klokken 20.00, hvorefter fodboldkampen vises på storskærm efterfølgende. Der er gratis adgang til festivalpladsen fra kl. 19.30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste