Billede beskrivelse

Hjælp til kæledyrene: Frynseklinikken kommer til Hobro

11. december 2023 kl. 16.16

Vinteren kræver ekstra omsorg for de firbenede og Dyreværnets nonprofit klinik Frynseklinikken rykker ud på tværs af landet og hjælper folk og dyr i nød.

Den 12. december kommer Frynseklinikken til Hobro, skriver initiativet i en omtale.

Dyreværnets Frynseklinik, der blev lanceret tilbage i 2018, har det formål at hjælpe socialt udsatte borgere og deres kæledyr. Det var dyreelskeren Jørgen Andersen, der donerede klinikken, og i starten var man usikker på, hvor mange der ville benytte sig af hjælpen. Men det blev en enorm succes, og i 2019 donerede Jørgen Andersen endnu en klinik.

Til dato har Frynseklinikkerne hjulpet 10.000 kæledyr til at få et bedre liv og besøgt over 100 byer.

Frynseklinikken er ikke gratis, men man betaler, hvad man kan for en konsultation. 

Tirsdag kommer Frynseklinikken til Jobcenter Hobro Korsgade 2 fra klokken 10.00-11.00. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste