Få gode råd til hundens førstehjælp
HOBRO: Ønsker du at give familiens firbenede ven de bedst mulige betingelser for et længere liv? Hvis ja, så er det oplagt at lægge vejen forbi Maxi Zoo Hobro mandag den 27. maj fra kl. 18:30 til 21:00.
Her har du mulighed for at deltage i et førstehjælpskursus, når veterinærsygeplejerske Pernille gæster Maxi Zoo i Hobro.
Pernille vil denne aften dele masser af gode råd og tips til, hvad man selv kan gøre, hvis uheldet er ude – for eksempel hvis din hund er blevet bidt af en flåt, faldet igennem isen, blevet ramt af hedeslag, kørt over, stoppet med at trække vejret eller har spist noget giftigt.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding i butikken. Så grib chancen og tilmeld dig, så du ved, hvad du skal gøre, hvis familiens øjesten kommer i knibe.
Tilmelding er nødvendig og kan gøres enten direkte i butikken eller ved at sende en mail til Maxizoo Hobro.