Dyr med superkræfter! De findes i din have
Hør nærmere om det fascinerende liv i haven, når Anders Kofoed besøger Arden Kulturhus
Der findes masser af superseje dyr - lige uden for dit vindue.
Haven bugner nemlig af dyr med vilde egenskaber og store kræfter målt i forhold til deres størrelse.
Torsdag 7. april kl. 16.00 er der mulighed for at få nærmere indsigt i havens dyreliv og dets spændende egenskaber, når forfatter, biolog og zoolog Anders Kofoed kommer til Arden Kulturhus.
Med sig har han en masse sjove og spændende historier og fakta om både sjældne og helt almindelige dyr. I sine bøger formidler han begejstret til både store og små om den natur, der omgiver os, om underlige dyrearter, fantastiske superkryb og gakkede naturfænomener.
Arrangementet er oplagt til de 3-8 årige og deres voksne, der gerne vil blive klogere på de dyr, der lever i haven.
Arrangementet er en del af festivalen Ordkraft, der løber af stablen 7.-9. april.