Billede beskrivelse

55 udstiller: Nu er der julemesse for 6. gang

07. november 2024 kl. 09.08
Opdateret kl. 21.53

KLEJTRUP: 55 udstillere kommer til messe i Klejtrup i weekenden. 

Og arrangørerne fortæller, at der har været rigtig stor interesse for at deltage til Messe & Julegavemarked i Klejtrup hallen den 9.-10. november i år. 

Messen har åbent for publikum fra klokken 10-16 lørdag og klokken 10-15 søndag. 

- Allerede 1. oktober kunne der meldes om totalt udsolgt. Det var med en vis spænding på, hvordan flytning i andre lokaler fra Onsild Hallen ville blive taget i mod i år. Men det har gået over alt forventning. Klejtrup Hallen byder på gode faciliteter for både udstillere og publikum, så det tror jeg, bliver super godt, fortæller  koordinator Dorte Rask Laursen, Onsild Messe. 

- Det er selvfølgelig meget trist at være nødt til at flytte fra Onsild, når messen har været en tradition her i så mange år.

Årsagen til flytningen er, at med 873 besøgende i 2023 var kapaciteten blevet for snæver i Onsild. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste