1000 tilmeldte til kvindeløb i Hadsund: Vil du også løbe med?
HADSUND: Mandag rundede arrangørerne de 1.000 tilmeldte deltagere til årets Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund, der afholdes torsdag d. 5. maj i Hadsund
Dermed er der blot 500 pladser tilbage til årets store motionsløb i Hadsund, fortæller de to stævneledere Erik Nielsen og Jens Chr. Dalgaard fra den sportslige arrangørklub Mariager Fjord Orienteringsklub.
Videre fortæller de, at man er glade for den store interesse, og at både deltagere og arrangører er godt ”sultne” oven på de to års Corona-nedlukning.
Klubbens løbstilmelder Keld Østergaard opfordrer til hurtig tilmelding, da man ved det seneste løb tilbage i 2019 allerede nåede de maximale 1.500 løbere omkring 1. april, altså ca. en måned før løbet i starten af maj.