Billede beskrivelse

Bro skal erstatte stenmole ved Als

Den nye bro bliver op til 800 meter

19. januar 2021 kl. 10.04

ALS: Dagene for den ca. 250 meter lange stenmole ved stranden nedenfor Kirkebakken i Als er talte.

Det mener gruppen ”Als i Aktion”, der har involveret Rasmus Stougaard fra arkitektfirmaet Schö

nherr, som har specialiseret sig i landskabsarkitektur og Michaell Dohn Thomsen fra ingeniørfirmaet Rambøll.

Arkitekt og ingeniør har overfor gruppen påpeget, at den faste mole bør erstattes af en bro af hensyn til de strømmæssige forhold i Kattegat ud for Als.

Det beretter ”Als i Aktion” i en folder, der er omdelt til husstandene i byen.

Det oplyses, at en eventuel bro bør forlænges betydeligt, så den når ud til den yderste revle, således broen bliver ca. 800 meter lang.

Da molen i sin tid blev bygget var den også betydelig længere, men havet og ikke mindst is har kappet adskillige meter af den.

Det er tanken, at der på den lange strækning skal være forskellige aktivitetsmuligheder. Det kan være fiskemuligheder, kajak- og kanosejlads, surfing og eventuelt shelters, så der kan overnattes, og endelig mulighed for at bade på det lave vand inden man når ud til det dybe.

”Als i Aktion” er det samlende organ for en halv snes arbejdsgrupper, som blev sat i søen for et par år siden.

”Als i Aktion” tegnes af Kanilla Ebbesen Bonde, Kim Bo Larsen, Jens Laurids Pedersen, Ejner Arentoft og Jan Gerts.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste