Billede beskrivelse

Atter cykelløb i Hobro i pinsen

10. maj 2018 kl. 12.48

HOBRO: Formanden for Hobro Cykelmotion, Villy Dahl, har endnu engang bedt om godt vejr, når årets udgave af motionscykelløbet "Fjorden Rundt" afvikles i Hobro 2. pinsedag.

Sidste år deltog ca. 500 cykelmotionister i løbet, og de glade cykelryttere satte selvsagt et vist præg på Hobro og omegn.

Også i 2018 håber arrangørerne på god tilslutning til det traditionsrige cykel-arrangement.

Deltagerne kan vælge mellem ruter på hhv. 23, 52 og 110 km, og de første deltagere forventes at tjekke ind tidligt fra morgenstunden.

Alle deltagerne vil blive tilbudt kaffe og rundstykker inden starten samt pølser og drikke efter løbet, og på de lange ruter er der desuden indlagt depoter undervejs.

Yderligere information om arrangementet kan findes på Hobro Cykelmotions hjemmeside www.hobro-cykelmotion.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste