Se billederne: Ambufesten kom godt fra land
Opdateret kl. 12.48
HOBRO: Ambufesten 2026 blev torsdag skudt i gang på allerflotteste vis, da godt 2.400 gæster indtog festpladsen, der var beriget med det skønneste sensommervejr.
Der blev hygget, tivoliforlystelserne blev testet, og det kolde øl flød i hanerne, mens publikum blev forkælet med årets torsdags-lineup, der bød på Martin Kanstrup, Rasmus Madsen og TV2, krydret med MD Duo og John, Bamse og Larsen.
- Vi landede på 2.400 gæster. Vi ville selvfølgelig gerne have nærmet os de 3.000, men tallet er bestemt tilfredsstillende. Det vigtigste er, at alle hyggede sig, og det var en rigtig god aften, lød det efterfølgende fra Christian Johnson fra Ambufesten.
I dag fredag fortsætter Ambufesten med en koncert med navne som Gilli, Apacha, Thor Farlov, Mille, Bifald og Von Quar. Her er der tæt på udsolgt, hvilket vil sige, at der er solgt i nærheden af 6.000 billetter.
Lørdag og søndag er der gratis adgang til Ambupladsen, der i løbet af de to dage også byder på en række festlige aktiviteter og tilbud.