Ny tandemcykel gør det lettere at komme ud i det fri
ARDEN: Den 2. juli 2025 deltog Vagn Bach og Frode Mogensen fra Lions Arden i en lille ceremoni på plejecentret Myhlenbergparken i Arden. Her blev en ny Fun2Go-cykel officielt taget i brug – et længe næret ønske blandt kørestolsskubberne i området.
Ifølge Gerda Toft, bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen Arden og socialhumanitær koordinator, har en cykel som denne stået højt på ønskelisten i længere tid. Takket være generøse donationer fra Herdis Mygind Fonden, Røde Kors Arden og Lions Arden er det nu blevet muligt at gøre ønsket til virkelighed.
Den nye tandemcykel vil give kørestolsskubberne mulighed for at tage deres passagerer med på længere og mere oplevelsesrige ture end tidligere. På det tilhørende billede ses det nye køretøj klar til jomfrutur – med Vagn Bach og Frode Mogensen fra Lions Arden til højre og to repræsentanter fra Røde Kors Arden til venstre.