Kurt fejrer 50 år hos Bæchs Conditori
HOBRO: Den 1. september markerer mestersvend Kurt Dalsgaard 50-års jubilæum hos Bæchs Conditori.
Kurt begyndte sin bagerlære i 1969 hos virksomheden, der dengang lå i Adelgade i Hobro. Efter læretiden havde han et par korte ophold ved andre bagerier, men vendte hurtigt tilbage. Siden 1. september 1975 har han arbejdet som mestersvend hos Bæchs Conditori, skriver virksomheden i en omtale.
I årene på Jyllandsvej havde han tillidshverv som sikkerhedsrepræsentant. Ved virksomhedens udvidelse og flytning til Langelandsvej fortsatte han i sin rolle som mestersvend i bageriet – en stilling han stadig varetager med stor dedikation.
Kurt er kendt for sit engagement, sin faglige styrke og sit gode humør, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Han nyder stor respekt blandt kollegerne for sin ekspertise og indsats.
Jubilæet markeres med en reception hos Bæchs Conditori fredag den 22. august kl. 13.00-14.30.