Billede beskrivelse

Hollandsk stjerneorganist gæster Mariager Kirke

28. januar 2025 kl. 11.00
Opdateret kl. 17.11

MARIAGER: Lørdag d. 15. februar 2025 kl. 16:00 kan Mariager Kirke byde på en helt særlig musikalsk oplevelse, når den hollandske stjerneorganist Sietze de Vries indtager Aubertin-orglet. 

De Vries er anerkendt som en af verdens førende orgelimprovisatorer og har et særligt talent for at improvisere i barokkens stilistiske former.

Publikum kan se frem til en koncert, hvor grænsen mellem det skrevne og det skabte musik sløres. Tilhørerne vil opleve musik, der kan få dem til at undre sig: Spiller han ud fra nedskrevne noder, eller skabes tonerne på stedet?

Programmet byder på både nedskrevet musik af barokmestrene Dietrich Buxtehude, Johann Adam Reincken og Jakob Praetorius samt imponerende improvisationer. Koncerten åbnes med en suite i fransk barokstil, mens finalen prydes af en partita i tysk tradition.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste