Gymnasium viser videnskabelige foredrag
HOBRO: Mariagerfjord Gymnasium inviterer til en række spændende naturvidenskabelige foredrag i samarbejde med Aarhus Universitet. I løbet af foråret vil seks foredrag blive livestreamet direkte fra universitetet og vist på storskærm i gymnasiets store fællessal.
Arrangementerne er åbne for alle, og der kræves ingen tilmelding. Det er en oplagt mulighed for at dykke ned i fascinerende emner inden for videnskab – helt gratis.
Program:
25. februar 2025 kl. 19-21 – "DNA’en omkring os"
Ved biolog Philip Francis Thomsen
11. marts 2025 – "Udforskningen af Grønland – før og nu"
Ved geolog Vivi K. Pedersen og videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt
25. marts 2025 – "Den meningsfulde hjerne"
Ved hjerneforsker Morten L. Kringelbach
8. april 2025 – "På tur i Mælkevejen igennem rum og tid"
Ved astrofysikere Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen
Alle interesserede er velkomne til at deltage og opleve den nyeste forskning formidlet af eksperter på området.