Gåtur til Langmosen ved Madum Sø – en aften i naturens tegn
MADUN SØ: Onsdag den 13. august 2025 kl. 19.00 inviterer Mariager Fjord Soroptimisterne til en guidet gåtur i det naturskønne område omkring Madum Sø. Turen fører deltagerne op til Langmosen – en af Danmarks mest uforstyrrede og velbevarede højmoser.
Undervejs gøres der stop ved et udsigtspunkt, hvor der er håb om at opleve lyngen blomstre i store lilla flader så langt øjet rækker.
Turen er cirka 5 kilometer lang og begynder fra parkeringspladsen på Madum Søvej, 9520 Skørping – hvor vejen møder Hellum Hedevej. Efter gåturen kan der købes kaffe og kage.
Alle er velkomne. Det koster 25 kr. at deltage, og hele overskuddet fra både gåtur og salg af kaffe/kage går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro.