Billede beskrivelse

Ejendomsmægler har fået ny, markant placering

15. februar 2025 kl. 06.04

HOBRO: Selvom adressen blot ændres fra Adelgade 1 til Adelgade 10, så er de nye lokaler en stor og væsentlig ændring for ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Hobro. Ikke blot får de omtrent tre gange så mange kvadratmeter at udfolde sig på – mæglerbutikken får nu også en markant placering på selve gågaden.

Billede beskrivelse

- Vi var glade for vores placering på Adelgade 1, men butikken var alligevel ikke en rigtig del af gågaden. Det bliver den med vores nye placering, og selvom det fortsat er helt nyt, kan vi allerede mærke, at strømmen af mennesker udenfor butikken er helt anderledes og at mange nu stopper op og ser på vores salgsemner i vinduerne. Det er en kæmpe forbedring for os, ligesom vi nu også får meget mere plads indenfor. Vi går fra cirka 90 til 260 kvadratmeter, så det kan mærkes, fortæller Ricco Guldager, der startede hos John Frandsen for et år siden. Og hvilket år det har været!

- Vi har blandt andet fået en anerkendelse som en turnaround-afdeling hos John Frandsen og vi har generelt bare haft et rigtigt godt år med masser af salg og glade kunder. Vi er da også oppe at snuse til at være områdets bedst sælgende mægler, hvor det er meget tæt i top-3.

Billede beskrivelse

- Det er også en af årsagerne til, at vi er rykket i nye lokaler. Vi skal simpelthen have udvidet afdelingen med en eller flere ansatte fordi vi har travlt, tilføjer Ricco Guldager.

Det er ikke mange dage siden, at butikken rykkede ind i de nye lokaler på Adelgade 10, og mangler blandt andet stadig at få facadeskilte op, ligesom den sidste indretning indenfor også mangler.

- Når vi er kommet helt på plads, så inviterer vi kunder og samarbejdspartnere til en fremvisning af lokalerne i en eller anden form. Det vender vi tilbage til, lover Ricco Guldager.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste