Billede beskrivelse

Derfor korsfæstede lokal mand råger i Mariagerfjord

03. juni 2025 kl. 14.10
Opdateret kl. 15.03

MARIAGERFJORD: Det var som taget ud af en krimi, da flere borgere i Mariagerfjord Kommune i weekenden fandt korsfæstede råger flere steder i kommunen.

Nu har en lokal mand meldt sig som gerningsmand til mediet Radio4.

Det skriver radiostationen i en artikel.

Tilsyneladende er det utilfredshed med kommunens håndtering af de mange råger, der har ført til den makabre "happening", som han selv kalder det.

- Det, der driver mig, er den ligegyldighed der udvises fra Mariagerfjord Kommune i forhold til de borgere der bor i de rågeplagede områder, skriver manden til Radio4.

Han fortæller dog i samme ombæring, at han ingen intentioner har om at korsfæste flere fugle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste