Seneste nyt
Billede beskrivelse

Der er pengeregn over lokale foreninger

13. juni 2026 kl. 14.04

HIMMERLAND: Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet.

Fonden for Andelskasserne i område Nord har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til otte foreninger i Hobro og omegn.

Modtagerne er:

Foreningen Blomsterglæder modtager 20.000 kr.

Vive Idrætsforening modtager 17.500 kr.

Hadsund Roklub modtager 22.000 kr.

Doense-Vebbestrup IF modtager 24.270 kr.

Det Gode Liv på Himmerlands Østkyst modtager 9.000 kr.

Aalestrup Idrætsforening modtager 20.000 kr.

Dansk Handicap Forbund Himmerland Afd. modtager 9.800 kr.

Aars Motocross Club modtager 25.000 kr.

Det glæder Michael Simonsen, som er bestyrelsesmedlem i Fonden for Andelskasserne i område Nord, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.

- Vi har modtaget utroligt mange gode ansøgninger fra lokale ildsjæle om støtte til spændende initiativer i lokalsamfundet. Uddeling af midler er vigtigt for fonden, fordi vi på den måde bidrager til, at nogle af de initiativer nu kan blive realiseret, og det glæder mig, at vi er med til at understøtte lokale ildsjæle og udviklingen i områder, hvor Andelskassens kunder lever og er aktive, siger Michael Simonsen.

For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.

For nylig mødtes ildsjæle fra de lokale initiativer i Andelskassen i Hobro for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog privatkundechef i Andelskassen i Hobro, Julie Rosenfeldt Laursen også.

- At støtte op om de lokalområder, vores kunder er en del af, ligger dybt i Andelskassens DNA. Derfor betyder det meget for os at kunne bakke op, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. Penge, som er med til at skabe værdi i hverdagen for både børn, unge og ældre, siger Julie Rosenfeldt Laursen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste