Billede beskrivelse

Forening får flot donation til ungdomsarbejdet

22. august 2025 kl. 06.01
Opdateret kl. 08.43

MARIAGERFJORD: Der er fuld fart på udviklingen i Mariagerfjord Dartklub, der på kort tid har fået opbygget Danmarks største juniorafdeling. På blot et år er tilgangen af unge medlemmer eksplo-deret, og klubben arbejder målrettet på at skabe de bedste rammer for børn og unge, der øn-sker at dyrke dart i fællesskab.

Den ambition fik forleden et gevaldigt boost, da Spar Nord Fonden donerede 38.000 kroner til at styrke klubbens omfattende ungdomsarbejde.

- Sammen med Spar Nord Fonden vil vi meget gerne være med til at styrke de lokale fællesskaber. Mariagerfjord Dartklub har på kort tid skabt et unikt ungdomsarbejde, som både giver de unge en meningsfuld fritid og styrker sammenholdet i området. Det er vi rigtig glade for at støtte op om, fortæller Henrik R. Mortensen, privatkundechef i Spar Nord Hobro.

Med donationen kan klubben nu sætte ekstra skub i planerne for fremtiden og fortsat være en foregangsklub for ungdomsarbejde i dansk dart.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste