70 år siden de havde første skoledag
Mødtes igen efter 70 år
60 år er ingen alder – 70 år heller ikke at forklejne.!
Det blev 14 elever fra den gamle Hadsund Realskole hurtigt enige om forleden, hvor der blev fejret 70 års jubilæum fra første skoledag og 60 års jubilæum efter sidste skolegang fra Hadsund Realskole
Den sidste årgang fra - 5 rb 1963 - kunne samle 14 tidligere elever.
Klassen havde oprindelig 24 elever, desværre er fire døde, så et fremmøde på 14 ud af 20 er en flot tilslutning. Det blev den sidste årgang, der udgik fra Realskolen med præliminær eksamen.
Klassen har været samlet løbende i de 60 år forgangne år.
Den første gang efter 25 år.
Klassefesten denne gang startede på Hadsund Egns museum, hvor Dennis Lybech fortalte om Hadsund under udvikling og afvikling - perioden 1950-2020 - og med en gennemgang af, hvad der var sket i de forløbne år
Herefter gik turen til Hadsund Kirke med et besøg hos klasselærer Anna Lorentz Nielsens og Johanne Overgaards gravsteder. Man mindedes dem med en flot bårebuket.
Efterfølgende mødtes man med provst Carsten Bøgh Jensen i Hadsund Kirke, hvor det for nogles vedkommende blev til 2. møde efter konfirmationen. Mange forlod byen for at videre uddanne sig rundt omkring i landet.
Derefter tog fotograf Marianne Andersen over ( medlem af menighedsrådet) og viste bevaringsværdige gravsteder fra krigens tid.
Hun interesserer sig meget for historierne og gav gruppen en fin fortælling ved hvert gravsted. Man sluttede rundvisningen ved det nye urnegravsted ved et relief som David Biering har skænket til Hadsund Kirke.
Resten af klassemødet sluttede med hyggeligt samvær megen snak.