Sommer i Nordjylland: Det skal du opleve i Aalborg og omegn
Det nordjyske sommerland er igen i år fyldt med oplevelser og aktiviteter for hele familien.
Lækre badestrande. Pulserende byliv. Og spændende seværdigheder for store og små.
Der er mange gode grunde til at holde sommerferie på nordjyske breddegrader. Uanset om dine planer står på familietur, kærestetid eller hygge med vennerne.
Få pulsen op på mountainbike eller SUP. Bliv klogere på naturen og dyrelivet. Eller nyd godt af de mange underholdende events, der er på programmet i Aalborg de næste måneder.
Vi er klar med inspiration til, hvad du skal fylde din sommer i Nordjylland med i år.
Et hav af oplevelser på Nordeuropas største akvarium
I 2024 fejrer Nordsøen Oceanarium 40-års jubilæum – og det betyder, at der denne sommer vil være endnu mere at se og opleve hos det kæmpestore akvarium i Hirtshals!
Besøgende kan glæde sig til hands on-oplevelser, lærerige fortællinger og nære møder med akvariets dygtige personale i endnu større udstrækning end tidligere. I alt lige fra spændende formidlingsseancer til sjove temadage og hyggelige aktiviteter inde og ude.
De 80 store og små akvarier og mere end 7000 fisk og andre havdyr, fordelt på 10.000 m2 indendørs og 6000 m2 udendørs, giver en hel dags oplevelser i det våde element.
Et af de helt store højdepunkter er det gigantiske Oceanarium, der rummer 4,5 millioner liter havvand og er hjem for klumpfisk, hajer, rokker, tunfisk og tusinder af fisk i stimer.
Familiehygge og lækker mad hos Aalborg Streetfood
Aalborg Streetfood er kendt for deres mange lækre spisesteder med mad fra hele verden.
Men om sommeren er stedet meget mere end et madmarked – det er et samlingspunkt for familie og venner, der vil hygge sig med spændende oplevelser og mere end 300 events i samarbejde med SH35, Aalborg Streetfoods nye koncerthal.
Denne sæson kan børn og barnlige sjæle blandt andet glæde sig til en arkadehal fyldt med arkademaskiner og brætspil, et stort legeland, shuffleborde, to karaoke-rum og en stor hoppeborg.
Denne sæson kan børn og barnlige sjæle blandt andet glæde sig til en arkadehal fyldt med arkademaskiner og brætspil, et stort legeland, shuffleborde, to karaoke-rum og en stor hoppeborg.
Hver søndag slår Aalborg Streetfood desuden dørene op til “Børnenes Dag” med skattejagt, ansigtsmaling, klovnen Happy og andre familievenlige aktiviteter, der fylder dagen med glæde.
Det store trækplaster er de mange siddepladser langs havnefronten samt den 510 kvm store terrasse, hvor solen står på hele dagen. Her kan du nyde et skønt måltid, kolde drinks og slutte aften af med en smuk solnedgang. Et idyllisk setup, der gør Aalborg Streetfood til det ideelle sted at koble af og nyde det bedste, sommeren har at byde på.
Se mere om sæsonens begivenheder på Aalborg Streetfoods Facebook.
Idyl og sommeroplevelser i Himmerland
Sommer i Himmerland er tid til ro, nærvær og hygge i den smukke natur langs Limfjorden, Mariager Fjord og Kattegatkysten.
Find en tryg og dejlig base ved områdets campingpladser, feriehuse eller måske ved en af de charmerende kroer og indbydende hoteller.
Himmerland byder på et væld af oplevelser i naturen – både til vands og til lands. Snør vandreskoene, hop på cyklen eller skub fra land og lad dig drive ud på vandet i kajak, på SUP eller måske i kano.
Opdag Himmerlands imponerende kulturarv, gå i vikingernes fodspor og udforsk historien ved ringborgene, Fyrkat og Aggers, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Skal programmet hellere stå på hygge, musik og aktiviteter for børnene, så fortvivl ikke – der venter en masse spændende aktiviteter for store og små hele sommeren.
Dyreunger og sjove aktiviteter i Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er der ikke to dage, der er ens. Her står programmet på sjove events og eventyrlige oplevelser hele sommeren igennem – alt sammen med fokus på natur, viden og ikke mindst: fascinerende dyr fra alle verdenshjørner.
Aalborg Zoo er åbent året rundt og en af de mest populære attraktioner i Nordjylland.
Blandt andet er haven det eneste sted i Danmark, hvor du kan se sjældne dyrearter som den asiatiske løve, afrikanske elefanter og den store Borneo orangutang.
Denne sæson er der også ekstra god grund til at besøge løverne, som lige nu har syv legesyge unger. Kig også forbi den buttede dværgflodhesteunge og de frække dværgodderunger. Eller hvad med at stå ansigt til ansigt med den lille tapir?