Julemanden kom rullende med brandvæsenet
Mens Torvet i Aabybro søndag eftermiddag var fyldt til bristepunktet med især børnefamilier, så var det måske knapt så meget den annoncerede tænding af byens store juletræ, der udgjorde trækplastret.
I stedet havde en ganske populære herre meldt sin ankomst i byen på en dag, hvor både borgerforeningen og Aabybro Handels- og Erhvervsforening havde kaldt til samling. Og ganske rigtigt. kl. 16. rullede selveste Julemanden ind på Torvet. Ikke som måske forventet via flyvende rensdyrhold, men med assistance af det lokale brandvæsen.
Med sig havde han sin udkårne og sammen bidrog parret til, at julestemningen kom helt op at ringe. Først blev juletræet tændt og siden var der så uddeling af slikposer til de yngste. Så var der ellers jul i Aabybro, alt imens orkestret supplerede med klassiske juletoner.
Julemanden kommer i øvrigt tilbage til Aabybro yderligere tre dage i december. Henholdsvis den 17., 22. og 23. december kan man møde ham i midtbyen.