Seneste nyt
Billede beskrivelse

Mogens Gade stopper som borgmester

19. januar 2024 kl. 07.34

Efter flere end 22 år som borgmester, har Mogens Gade besluttet at stoppe som borgmester i Jammerbugt kommune.

- Torsdag aften orienterede jeg Jammerbugt Venstres bestyrelse, byrådsgruppe og medlemmer i øvrigt om, at jeg ikke genopstiller som borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2025, oplyser Mogens Christen Gade.

- For 5 år siden - altså i 2019 - besluttede vi hjemme hos os, at kommunalvalget i 2021 var det sidste hvor jeg ville stå i spidsen for Jammerbugt Venstre som borgmesterkandidat.

- Det er en meget svær og vemodig beslutning - efter flere end 22 år som borgmester - men jeg tror stadigvæk, at beslutningen er den rigtige både for Jammerbugt kommune, Venstre i Jammerbugt Venstre og for vores lille familie.

Fortsætter frem til valget

Selv om Mogens Gade ikke genopstiller, betyder det ikke, at han stopper som borgmester her og nu, men fortsætter på posten frem til kommunalvalget i 2025.

- Jeg er stadigvæk topmotiveret for opgaven - og føler, at jeg fortsat har noget at bidrage med til vores fællesskab - Jammerbugt kommune, siger Mogens Gade.

- Jeg mærker fortsat generel stor positivitet overalt, hvor jeg færdes - og opbakning både internt i Jammerbugt Venstre og i forhold til de mange gode samarbejdsrelationer.

Mogens Gades beslutning betyder, at senest 1. januar 2026 skal Jammerbugt Kommune have en anden borgmester.

- Men indtil det sker, vil jeg fortsætte min indsats for Jammerbugt kommune og os, der bor og virker her, siger den drevne kommunalpolitiker og stemmesluger.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste