En julehilsen fra Fjerritslev til Rumænien

Sigrid Asta Gunnersen og Thora Pejstrup Nielsen kigger dybt ned i kassen foran dem. Den er proppet med julegaver i alle former og størrelser med glitrende, knitrende papir.

Papiret står let og uimodståeligt åbent på en af gaverne og sammen kigger de nysgerrigt ind bag. Det må de gerne, for gaverne er hverken til Sigrid eller Thora.

Det er gaver til børn, som bor flere tusinde kilometer borte i det nordlige Rumænien, hvor vintrene er isnende kolde og selv en halvt brugt farveblyant er en gave ud over det sædvanlige.

Sammen med deres klassepædagog Tina Lund er pigerne i gang med at finde gaver, de kan sende af sted til de børn, der lever et helt andet liv end det, de kender til.

Både nyt og gammelt

- Vi har været nede i byen og spørge, om der var nogen, der ville hjælpe os, fortæller Viola Pilgaard Nielsen, der sammen med veninderne havde en fantastisk tur.

Ikke mindst fordi de oplevede en stor imødekommenhed hos de erhvervsdrivende, de besøgte.

- De ville gerne hjælpe, fortæller Mia Frostholm med et stort smil ved tanken om, at hun sammen med klassekammeraterne kan se frem til at pakke både nye og gamle legesager ind til de rumænske børn.

Det behøver nemlig ikke at være nye ting det hele - det ved pigerne godt. Derfor har de også været i tur hjemme i gemmerne for at se, om der er noget, de ikke leger med mere. Brugt legetøj i fin stand kan man sagtens foræres bort til børnene - bare det ikke er legetøj på batterier, for det kan man ikke altid skaffe i de fattigste egne. Men blandt andet bamser, biler, dukker og bolde er fine, lige som tandpasta, shampoo, vaskeklude og meget andet er gode gaver.

- Jeg har været i gang med at rydde op i mine legesager, fortæller Karoline Marie Jørgensen, der har fundet en del ting, som hun gerne vil forære væk.

Hun smiler, mens hun fortæller, for det føles godt at gøre en forskel for børn, der er i skole og har tanker og drømme for fremtiden, præcis som hun har.

Den rå virkelighed i Rumænien

For kort tid siden betragtede Karoline Marie Jørgensen og de andre børn i 1.a og 1.b de billeder, som Poul Erik Grønhøj fra organisationen Active Caring kunne vise frem fra Rumænien - det er ham, der rejser til Rumænien for at aflevere gaverne til børnene; en sag, den tidligere underviser på Bjerget Efterskole brænder for og ikke tager let på.

Derfor viste han også børnene den rumænske virkelighed, som den er. Med faldefærdige huse, fælles værelser uden legetøj og iPads, spilkonsoller eller andre ting, som føles som en naturlig del af tilværelsen for de fleste danske børn.

Med store øjne betragtede eleverne forundret den verden, der udfoldede sig, mens Poul Erik Grønhøj fortalte.

Om en pige, der sang af glæde, fordi hun fik hjemmestrikkede sokker. Om huse, der aldrig bliver bygget færdige og om børnenes forældre, der rejser ud i verden, ofte til England, for at arbejde og tjene penge, så familierne langsomt kan forbedre deres levestandard, mens de ældste børn bliver tilbage for at passe deres søskende.

Men det går langsomt og nogle har ikke muligheden, fordi de ikke taler godt nok engelsk til at få et job i udlandet.

Det er et hårdt liv, der lurer i den østligste del af Europa, og det kan være svært helt at begribe for børnene. Men de ved, hvad det kan betyde at få en gave, som man ikke havde regnet med, og hvordan det føles at pakke slik ud, som man har fået foræret.

Derfor er de også alle sammen fast besluttet på, at der skal være slik i gaverne.

Det hører med, især når det er en julegave, lyder beskeden fra eleverne, der glæder sig til at kunne aflevere alle gaverne til Poul Erik Grønhøj med tanken om, at de har gjort en forskel.