Prisen er en kæmpe cadeau til Ingstrup Mejeri.
Mad & Drikke

Say cheese: Lokalt mejeri vinder fornemme priser

10. november 2022 kl. 07:46

Ingstrup Mejeri deltog fornylig i International Food Contest, som er en prestigefyldt konkurrence i at lave de bedste mejeriprodukter i industrien.

Mejerier fra Danmark, Sverige, Norge, Island og Færøerne bød alle ind med produkter, hvor en gruppe branchefolk bedømte og præmierede de bedste i faget.

- Vi er enormt glade for og stolte af, at vi vandt både guldmedalje, blev holdvinder og fik ærespræmie med vores Ingstrup Guld 45+ ost med kommen, fortæller Kenneth Christensen fra Ingstrup Mejeri.

Guld 45+ er mellemlagret, yderst smagfuld og cremet med såkaldte runde kinder, hvilket er nogle af de typiske karaktertræk for mejeriets oste.

Der fås lækre oste både med og uden kommen

- Derudover vandt vi også bronzemedalje med vores Blå Ingstrup 20+ ost med kommen, der også har nogle af de samme træk. Så vi går på ingen måde musestille rundt og skjuler vores begejstring, smiler Kenneth.

Anerkendelsen er et stort skulderklap for det arbejde, der udføres på det lille mejeri, som har sin egen mejeributik. Her er man meget velkommen til at komme ind og få en smagsprøve, høre mere om de forskellige ostetyper, og hvordan man også er begyndt at samarbejde innovativt med andre virksomheder - herunder Vrå Bryghus.

Annonceret indhold

Nyeste