Katrine elsker at lave fastelavnsboller

Tiden op til fastelavn er den sjoveste i bagerjobbet. Det mener mestersvend hos Konditoren i Fjerritslev Katrine Friis Jensen, der i øjeblikket travlt med at lave fastelavnsboller.

- Jeg indrømmer gerne, at jeg har et anstrengt forhold til at koge klejner. Så vil jeg altså hellere lave fastelavnsboller, så i øjeblikket har jeg nærmest en fest, hver dag jeg er på arbejde.

Går som varmt brød

Fastelavnsbollerne hos Konditoren går da også som varmt brød. Der er to grundtyper. Gærboller med creme eller syltetøj – og så de helt store wienerboller med creme, flødeskum og syltetøj.

- Der er ingen tvivl om, at folk her i butikken foretrækker wienerbollerne. Og det forstår jeg godt, for de er både lækre at spise og sjove at fremstille.

- Vi har tre forskellige typer alt efter fyldet. Selvfølgelig flødeskum, creme og en lille skive marcipan – og så varierer vi med marmelade med enten jordbær, hindbær eller svesker. Vi pynter dem lidt forskelligt, så man kan se forskel – enten med hvid glasur, chokoladeglasur eller et drys af flormelis. Det er det, som er med til at gøre det sjovt at lave fastelavnsboller.

Normale tider, men kort sæson

I corona-årene var der meget hype om fastelavnsbollerne. Specielt i hovedstadsområdet kunne de hverken blive avancerede eller dyre nok, men tiderne er igen blevet mere normale, mener Katrine Friis Jensen.

- De hypede og dyre fastelavnsboller slog aldrig rigtigt an her i Han Herred, så vi gjorde, som vi plejer at gøre. Her på egnen er folk bundet af traditionerne – og det synes jeg grundlæggende er meget godt.

- Det gælder også afsætningen af fastelavnsboller. Det er meget stabilt år efter år. Det er kun sæsonens længde, der varierer. Desværre falder fastelavn så også lidt tidligt i år.

Fastelavn falder altid på søndagen, som ligger syv uger før påskedag. Og det vil i år sige den 11. februar. Det er der ikke lang tid til, så det er med at få spist nogle fastelavnsboller de kommende uger – inden det er for sent.