Billede beskrivelse

Unge håb i Aabybro: Håndbolddrenge imponerer

08. januar 2023 kl. 10.48
Opdateret kl. 13.02

Fremtiden tegner lovende i Aabybro HK, mener træner Michael Abildgaard, efter at klubbens yngstehold mellem jul og nytår leverede en pragtpræstation og løb med guldet i Thy Cup.

- Mellem jul og nytår var hele ungdomsafdelingen i Aabybro HK til Thy Cup. Thy Cup er et stort julestævne, hvor mange hold fra Danmark, Tyskland og Norge prøver kræfter med hinanden, fortæller Michael Abildgaard.

Sikre sejre

- Alle Aabybro HK's hold leverede flotte præstationer, men specielt klubbens yngste mandskab imponerede.

- I indledende runde vandt holdet deres første kamp mod Skanderborg med 20-7, og dernæst var det Thisted 2, som måtte se sig besejret 25-9. Dermed skulle drengene i A-slutspillet. Her blev det til 3 sikre sejre over Roskilde, Sæby og Thisted.

- I finalen forsatte drengene det flotte spi,l og selvom de fik lidt nerver på til sidst i kampen, kunne de efter finalen løfte pokalen med en 9-8 sejr over værterne fra Thisted.

- Jeg er bare så stolt over de drenge. Det er klubbens fremtid, siger Michael Abildgaard, der oplyser, at drengene træner hver tirsdag og torsdag kl. 16.00-17.30 i DGI-huset i Aabybro.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste