Så er prisen på Jacobsvej lagt fast
Mindsteprisen bliver og markedsprisen på seks byggegrunde
PANDRUP: Kommunalbestyrelsen besluttede 20. september at udbyde ni nye parcelhusgrunde på Jacobsvej i Pandrup til en minimumspris på 350 kroner per kvadratmeter inklusiv moms. Det blev også besluttet, at der skulle ske en endelig prisfastsættelse af resterende grunde, når udbuddet var gennemført.
Friste for bud på grundene var tirsdag 23. oktober, og der var kommet fire bud, og der blev solgt tre grunde med en variation i salgsprisen fra 359 kroner til 404 kroner per kvadratmeter inklusiv moms
I følge loven skal Kommunalbestyrelsen fastsætte prisen på grundene til markedsprisen, og derfor tages der udgangspunkt i salget af de tre grunde, når der skal sættes en pris for de resterende seks grunde.
Derfor indstiller økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, at prisen for de tilbageværende grunde er 350 kroner per kvadratmeter inklusiv moms.
Derudover skal køberne regne med udgifter til stikledning ved Jetsmark Energiselskab samt udgifter til installationer til vand og el fra skel til en kommende bolig.