Arkivfoto: Teis Markfoged
Livet her

Populære pizzaer i Jammerbugt

MAD: To lokale pizzarier ligger pt højt i stillingen i konkurrence om at lave Danmarks bedste pizza - afgørelsen falder i næste uge

20. januar 2021 kl. 15:37

16.000 danskere har indtil videre stemt i OpdagDanmarks konkurrence om at have Danmarks Bedste Pizza 2021.

To pizzariaer fra Jammerbugt Kommune ligger pt i den landsdækkende top ti - det er Mamma’s Pizza & Restaurant, Aabybro, som lige nu ligger på tredjepladsen, mens Pandrup Pizza og Steak House ligger på 7. pladsen.

Sådan er stillingen, efter at konkurrencen har været i gang i fem dage - men den løber frem til 28. januar.

Det oplyser OpdagDanmark i en pressemeddelelse.

I alt 253 pizza-steder jagter titlen som Danmarks Bedste Pizza 2021 i OpdagDanmarks årlige afstemning.

- Afstemningen kører frem til torsdag 28. januar, hvor der kåres vindere for de fem regioner Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn og Sjælland, samt byerne København, Aarhus, Odense og Aalborg – og selvfølgelig en samlet vinder for hele Danmark, oplyser OpdagDanmark.

Hvert år kårer OpdagDanmark landets bedste oplevelser inden for en række kategorier, hvor folk via sms og app kan stemme på deres favoritter og være med til at bestemme, hvor man finder de bedste badehoteller, campingpladser, ishuse, burgers med mere.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu