Kenneth Mortensen på Øland er en af de mange landmænd, der de seneste år har taget olieræddike til sig som efterafgrøde.
Livet her

Ny afgrøde hitter: Derfor står marken i blomst

07. november 2022 kl. 16:05

Selv om vi er først i november, står mange af landmændenes marker i blomst med et hvidt blomsterflor.

For de forbipasserende bilister kan blomsterne godt minde om forårets rapsmarker, altså bortset fra at blomsterne er hvide i stedet for gule.

- De hvide blomster er olieræddike, fortæller Kenneth Mortensen, der har et større landbrug mellem Ølandskoven og Limfjorden.

- Olieræddike er en temmelig genial plante, som er god til at trække kvælstof til sig helt ned i over en halv meters dybde. På den måde giver planterne et godt kvælstof-indhold i overfladen og forhindrer den meget omtalte udvaskning af kvælstof. Samtidig er de kraftige rødder med til at give en god jordstruktur.

Olieræddike har en solid pælerod, der henter kvælstof op til overfladen fra over en halv meters dybde og er med til at forbedre kvælstofbalancen i marken.

Olieræddike har de seneste år gået sin sejrsgang i dansk landbrug som efterafgrøde, altså det som dyrkes på markerne, når kornet er høstet. I vore dage er reglerne sådan, at alle marker skal være sået til igen senest den 20. august – og her er det altså, at olieræddiken sammen med blandt andet honningurt og sennep er gode muligheder. Jo tidligere på sæsonen, de bliver sået, jo mere effekt får man af det.

- Olieræddike er nem at så. Frøene skal ikke ret meget ned i jorden, så jeg sår det simpelthen i forbindelse med, at jeg harver marken umiddelbart efter, at kornet er høsten, forklarer Kenneth Mortensen.

Planten bliver til muld

Når frosten kommer, dør olieræddike-planterne og bliver liggende i jordoverfladen og formulder. Når landmanden så igen harver jorden om foråret, når der for eksempel skal sås vårbyg, bliver resultatet en god og kvælstofholdig jord.

- Jeg har eksperimenteret en del med det. Vi holdt for flere år siden op med at pløje jorden. Det har givet os en god jordstruktur, hvor vinterens regn kan sive ned – og med olieræddiken får vi god jord lige til at så vårby i. Så det er altså en rigtig god efterafgrøde – og så gør det jo ikke noget, at den også er flot at se på lige nu, hvor den blomstrer, siger Kenneth Mortensen.

Her i det sene efterår står olieræddiken i fuldt flor og pynter på markerne med de hvide blomster. Når frosten kommer, er det slut.

Han bruger en færdig frøblanding, der udover olieræddike også indeholder honningurt og sennep. Der er kun en udfordring med olieræddiken. Den tilhører i lighed med rapsen med de velkendte gule blomster om foråret korsblomstfamilien. 

Derfor rammes de to blomster af de samme dårligdomme – og det er derfor ikke smart at så olieræddike i en mark, hvor der senere inden for en femårig periode skal dyrkes raps.

Annonceret indhold

Nyeste