Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Lene står ikke længere i hus til halsen
Lene Saugbjerg fået solgt sit hus i Pandrup, men det krævede et stærkt team fra DR og masser af frivillige
AABYBRO: - Jeg glæder mig sådan til foråret og til at kunne tage terrassen i brug, siger 57-årige Lene Saugbjerg, da hun byder indenfor i sin og sønnen, Sebastians, nye lejlighed i "Grønnehaven" i Aabybro.
Takket være Mæglerhuset, en kæmpeindsats fra frivillige og eksperterne fra DR's tv-program "I hus til halsen" lykkedes det efter tre år Lene og Peter Saugbjerg at sælge deres hus på Risagervej. Huset var blevet en bekymrende klods om benet, efter at Peter Saugbjerg, der lider af Parkinson, var flyttet i en beskyttet bolig i Aabybro.
Økonomien var presset på grund af udgifter til to gange husleje, og det kneb med overskud og tid til at vedligeholde huset, der er i tre plan.
Allerede i 2020 havde en god veninde tilmeldt familien "I hus til halsen", hvor designer Søren Vester, tømrer Lindequist og ejendomsmægler Line Franck rykker ind og - sammen med frivillige - gør huset salgsklar.
Dengang blev de sortereret fra, fordi man vurderede, at de ikke kunne nå at blive færdig på de fire dage, der er afsat til forbedringer.
Siden er kriterierne blevet ændret, hvilket betød, at man ikke nødvendigvis behøver at være i mål med alle de påkrævede projekter. Derfor forsøgte veninden igen sidste år at få familien med i programmet - det lykkede
Stor opbakning
Optagelserne til programmet fandt sted 4.-7. oktober sidste år, og forinden havde Lene Saugbjerg indledt en jagt på frivillige.
Hun havde frygtet, at det ville blive svært, men efter et opslag på Facebook havde omkring 45 venner, arbejdskollegaer og familiemedlemmer meldt sig. Dertil kom 23 klassekammerater fra sønnens klasse på Skolecenter Jetsmark og en række frivillige fra FDF.
- Jeg er taknemlig for, at der kom så mange, og jeg har lært, at man ikke skal være bange for at spørge om hjælp, siger Lene Saugbjerg.
I forbindelse med det første besøg i hjemmet i Pandrup konstaterede Søren Vester, at indretningen var gammeldags, og hele huset blev tømt for møbler og opmagasineret i naboens garage. Der blev malet i alle rum - der blev brugt hele 160 liter maling - der blev lavet en åbning mellem stue og køkken, shinet op på terrassen mv. Efterfølgende kom blot et fåtal af møblerne retur, og Søren Vester satte sit karakteristiske præg på indretningen.
- Og jeg fik ikke en Amager-hylde men en blå Pandrup-hylde, hvor jeg kunne samle mine minder. Den idé har jeg taget med her til Aabybro, hvor jeg har fået en Pandrup-hylde bare i en Aabybro-udgave, og jeg har sendt Søren et billede af den, siger Lene Saugbjerg og henviser til en hylde på væggen.
Frie hænder
På forhånd havde hun ingen idé om, hvilke forandringer huset skulle gennemgå, og hun havde kun en enkelt restriktion.
- De måtte gøre lige, hvad de mente, der skulle til for, at vi kunne få solgt huset. Dog måtte de ikke røre ved mit bornholmerur, som er et arvestykke.
Der blev knoklet igennem fra tidlig morgen til sen aften og nat for at få huset færdigt inden for de fire dage.
Lene Saugbjergs 86-årige mor og søster sørgede for at levere forplejning til de mange frivillige.
- Vi havde lejet et sommerhus, hvor vi boede, mens optagelserne stod på. Her lavede min mor og søster frokost, kage til kaffen, aftensmad og nogle gange også natmad, for nogle blev ved med at arbejde til langt ud på aftenen og i nogle tilfælde også ud på natten, siger hun.
Hun har ikke fortrudt en eneste gang, at hun har deltaget i programmet, for som hun konstaterer "huset er solgt", og der gik blot få dage fra tv-holdet rykkede ud til der blev sat en underskrift.
Det var en køber, der tidligere havde vist interesse, som nu var spændt på at se, hvordan huset havde taget forandring, og han købte det.
Og hun har næsten udelukkende fået positive reaktioner efter deres medvirken.
- Jeg har tilmed fået ægteskabstilbud, griner Lene Saugbjerg og tilføjer, at det mest overraskende for hende har været, hvor meget arbejde og planlægning, der ligger forud for selve optagelserne.
- Folk tror bare, at de kommer i fire dage, men det er en hård proces, der er gået forud, siger hun og glæder sig over, at familien er kommet videre og i dag bor i et helt nyt byggeri uden den store vedligeholdelse.
Nu kan hun slappe af, når hun kommer hjem fra sit arbejde som radiograf på Frederikshavn Sygehus.
- Nu er jeg fri for at kigge på noget, som jeg er træt af, og det er slut med at tænke på, at jeg skal have sat den gulvliste op, have malet, slået græs osv.
- Bare det at der er varme i gulvet - det har jeg aldrig prøvet, siger hun med et smil.
