Billede beskrivelse

Helle har købt et ton græskar

13. oktober 2024 kl. 14.01

SLETTESTRAND: Græskar-udskæring og mini-golf er den helt rigtige hygge-aktivitet, når familien skal være sammen i efterårsferien.

Det mener Helle Petersen på Rønnes Hotel i Slettestrand. Derfor har hun købt et ton græskar til hotellets nye minigolf-bane.

- Vores oktober-tilbud er ren efterårshygge for hele familien. Vi tilbyder en tur på mini-golfbanen, en sodavand og et græskar for kun 100 kroner. Børn under fire kan være med for 20 kroner, fortæller direktøren.

Minigolf-banen ved Rønnes Hotel blev indviet i foråret. Den er blevet en af de helt store turistattraktioner i Slettestrand. Banen ligger lige foran hotellet og er nem at finde, for den har den tidligere Thorup-kutter Liv som vartegn – og banen er bygget op som en hyldest til egnens mange seværdigheder.

Billede beskrivelse

Køber frugt og grøntsager

Helle Petersen har også et andet efterårstilbud.

- Efteråret er jo også høsttid – og vi er klar til at aftage overskuddet af grøntsager og frugt fra haven til vores køkken, siger hoteldirektøren.

- Vi ønsker flot frisk frugt, blommer, pærer, grøntsager som jordskokker, gulerødder, løg, porrer, rabarber, ja, alt hvad hjertet begærer.

- Vi bytter eller kvitterer gerne med et gavekort på kaffe/kage, en middag eller vin, hvis mængderne er store og værdifulde nok.

- Vi laver løbende marmelader, kompotter, is, tærter og meget andet af de råvarer, vi får ind – og så sætter vores køkkenchef det på menuen.

- Hvis man har lyst til at lege ”bytte bytte købmand” med Rønnes Hotel, kan man ringe til køkkenchef Kenneth Petersen på telefon 60 17 03 91 og lave en aftale, opfordrer Helle Petersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste