Aftenskole lokker: - Med sprog kan du få flere og bedre oplevelser
Mange af os rejser af og til uden for landets grænser, og der er ingen tvivl om, at man kan få flere og bedre oplevelser, hvis man kan lidt sprog. LOF-Jammerbugt har derfor sat ’Turist-engelsk’ og ’Spansk – bliv klar til ferien’ på programmet. Spansk–kurset er et formiddagskursus og foregår i Aabybro. For underviser, Mónica de la Fuente Rasmussen, er spansk hendes modersmål, men samtidig taler hun flydende dansk.
- Rejser du tit Spanien eller andre spansktalende eller har du planer om det? Så er dette spanskkursus lige noget for dig. "Niveau: Alle kan være med" I løbet af 10 undervisningsgange vil du lære ord og vendinger, du kan bruge i hverdagssituationer, så du f.eks. kan bestille mad, handle ind og spørge om vej, udtaler hun.
Engelskkurset, som foregår ved aftenstid i Aabybro, har Jeanette Gaunø, som underviser, og hun har også stor erfaring i at undervise i sprog.
- Lær engelsk, som det bruges i daglig tale. Jeg har fokus på at gøre deltagerne trygge og afslappede med henblik på at bruge sproget, gerne med et smil på læben. Det bliver sjovt, når vi engagerer os i undervisningen, udtaler hun.
Dette hold er for dig der gerne vil lære hverdagsengelsk eller ønsker at genopfriske det engelske sprog. På kurset lærer du at forstå og bruge dagligdagsord, udtryk og basale vendinger. Undervisningen i engelsk A1 for begyndere og let øvede tilrettelægges ud fra deltagernes ønsker og behov med udgangspunkt i holdets niveau og mål. Derfor kan du komme med forslag om at tage et emne op, som du ønsker gennemgået. Dette giver dynamik i undervisningen og i gruppen.