Slagtermester Lars Bo fejrer 40 års jubilæum
HJØRRING: Lars Bo Christensen kom i lære i Føtex Hjørring i 1982, så den 1. september har han været slagter i 44 år, heraf de 40 år i Brugsen.
Efter læretiden i Føtex Hjørring var udstået i 1986, kom Lars Bo til Kvickly Hjørring.
- Det var ikke lige det, Føtex Hjørring havde regnet med, men sådan gik det. Nu har jeg været i Brugsen rundt omkring. Både i Hjørring og også i Sindal Brugsforening, og nu er jeg her i SuperBrugsen i Hirtshals. Det er jeg glad for hver dag, siger slagtermesteren.
Uddeler Daniel Joensen takkede Lars Bo Christensen for hans kæmpe engagement samt hans mange år på tværs af Coop.
- Lars Bo er altid til rådighed og vil altid gøre sig umage for vores kunder. Hans faglighed er ikke til at tage fejl af, så på vegne af personalet i SuperBrugsen Hirtshals vil jeg gerne takke Lars Bo for de 40 år i vores røde kæder samt for den tid, du indtil nu har givet SuperBrugsen i Hirtshals. Og jeg tænker, at du nu har taget hul på de næste 40 år. Hermed et kæmpestort tillykke til dig, Lars Bo, fortalte Daniel på jubilæumsdagen 1. september.