Tommy sælger løs af brugt elektronik
Høj Data i Hirtshals sælger masser af brugt elektronik. Faktisk er 80 procent af salget indenfor skærme, computere og telefoner brugte genstande. Det fortæller ejer Tommy Høj.
- Men alle vores brugte computere er med fuld garanti, og der er nye harddiske i alle sammen, og de kører med Windows 11, selvfølgelig, siger Tommy Høj.
- Vi har bærbare computere, hvor den nye pris er 14.000 kroner, og vi sælger dem som brugte nu for kun 3.400 kroner. Vi har også nogle til nyværdipris på 6.900 kr., som vi sælger brugte for kun 1.799 kr., og de kommer med nye harddiske og med Windows 11 installeret, siger Tommy Høj.
Han gør også opmærksom på, at de både reparere computere, skærme og andet for både virksomheder og private.
- Vi kører ud til adressen hos vores kunder. Vi er fem ansatte i Høj Data, og vi gør meget ud af den personlige og gode kundeservice. Vi kører i hele Hjørring Kommune, ja, og endda længere ud af og til, siger Tommy Høj.
Høj Data er autoriseret i Epson-printere, som de kan reparere i garantiperioden, selv om printeren ikke er købt hos Høj Data i Hirtshals.
- Vi har haft et fantastisk godt 2023, hvor vi har solgt rigtig meget, og det ser ud til, at det fortsætter her i 2024, siger Tommy Høj.
Tommy Høj er formand for Hirtshals Handel og Erhverv, og han udfører dette arbejde fantastisk godt.
Han bruger flittigt de elektroniske medier og fortæller konstant folk, hvad der sker i Hirtshals. Fortællingen følges op med flotte fotos og videoer af aktiviteterne i byen, hvilket bidrager til at tiltrække mange til den gode handelsby Hirtshals.