Billede beskrivelse

Tag på juletur: Landlyst Plantecenter juler i vildskab

Julemanden, Peter Kjær og hans team julehygger om både store og små kunder

06. december 2020 kl. 14.26
Opdateret 09. december 2020 kl. 12.08

HJØRRING: Julemanden er landet med kane og rensdyr ved Landlyst Plantecenter, og den rødklædte nissefar stortrives i selskab med både store og små kunder - så meget, at han vil sprede god julekarma i plantecenteret hver weekend frem til jul.

Billede beskrivelse

Ved indgangen spiller flammerne i et bålfad, og få meter derfra venter en skov at juletræer på at blive udvalgt. Inden døre brede duften af æbleskiver og gløgg sig fra julecaféen. På hylderne i butikken er der skruet op for det helt store juleplus. Nisser, snemænd, glitterkugler, lys - inklusive de populære laklys - kæmper om opmærksomheden sammen med glasjuletræer, engle og mange andre julelækkerier.

Selvfølgelig frister vækster som julestjerne, amaryllis og juleroser også sammen med dekorationer og kranse. Og er du til gør-det-selv-dekorationer og -kranse er der også stort udvalg af pynt til kreative hænder.

Billede beskrivelse

- Mange familier tager en tur ud til os og hygger sig med en pause i caféen, fortæller Peter Kjær med et nik mod julestuen.

Billede beskrivelse

Landlyst Plantecenter har de seneste tre år forpagtet den kendte julstue, Elverhøj, der hører til Solbakken Plantecenter i Bjergby. Men stedet er nu sat til salg, og derfor har Peter Kjær og hans team skruet op på fuldt juleblus i Landlyst Plantecenter i år.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

Sidste åbningsdag i plantecenteret inden jul er 23. december - og efter jul går det løs med salg af fyrværkeri, hatte, parykker og festlige spil til årets sidste dag. Og Peter Kjær indrømmer gerne, at han personligt er ret vild med nytårskrudt.

- Den får maks gas nytårsaften, griner han.

Når Peter Kjær kigger tilbage på 2020 bærer det præg af, at folk har haft meget tid hjemme på grund af corona-nedlukninger. Der har givet godt salg i udplantningsblomster- og planter samt krydderurter og planter til drivhuset.

- Vi har også haft anlægsarbejder i stor stil - altså været ud og lave haver hos folk, tilføjer Peter Kjær.

Han fortæller, at der især er kommet mange yngre familier, der har anlagt nyttehaver med egne grøntsager og frugttræer.

- De har fået interesse for haven - de vil gerne udnytte de muligheder, som de har i haverne, siger Peter Kjær.

Og han og folkene i plantecenteret har hen over året delt mange gode råd og vejledt de kunder, der ikke er rutinerede havefolk.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste