Nu kan Rene snart tilbyde særlig service til de firbenede
På Hirtshals Hundepension udføres nu også hundeosteopati, som er en behandling på alle hundens bevægedele, m.m.
Indehaveren, Rene Jürgensen, er ved at være færdig med hundeosteopati-uddannelsen og er dermed klar til at behandle rigtig mange hunde for mindre lidelser.
Rene Jürgensen fra Hirtshals Hundepension har nu haft pensionen i 3 år.
- Det har været 3 rigtig gode år med en solid fremgang hele tiden. Vi har rigtig mange hunde i vores pension det meste af tiden, men det er vigtigt at booke i god tid for at få en plads, når vi kommer hen til ferie/sommertiden, siger Rene Jürgensen.
Hirtshals Hundepension har en klinik med dyrlægebesøg efter aftale, og der er hundewellness på stedet, hvor der bliver vasket og børstet og ordnet ører m.m.
- Hundepensionen har et kæmpe udvalg i hundefoder og hundetilbehør samt tøj til alle udendørs aktiviteter. Samtidig har pensionen plads til rigtig mange hunde. Det er vigtigt for os, at hundene bliver luftet mange gange og bliver gået ture med, når de er hos os, siger Rene Jürgensen, der nu selv er næsten færdiguddannet i hundeosteopati og også har en uddannelse som hundemassør.