Nu kan kunderne igen shoppe: Marcus har åbnet bagdøren

Marcus har sikret adgang til tøjbutikken via egen indgang på bagsiden af det nedlukkede Metropol Shoppingcenter

18. december 2020 kl. 16.38

HJØRRING: Corona-restriktionerne har lukket butikkerne i Metropol ShoppingCenter. Men Marcus har fundet en løsning, så kunderne fortsat kan gøre deres julegaveindkøb i butikken.

Indehaver Jacob Andersen har ryddet bagvæggen og åbnet en alternativ indgang - nemlig bagdøren til butikken. Hermed har butikken egen indgang, og kunderne kan fortsat komme ind og købe tøj.

Billede beskrivelse

Normalt ville gangene i Metropol ShoppingCenter være fyldte med kunder, der skulle købe julegaver. Men lige nu står de næsten tomme. Kvickly har åbent, men gitteret er rullet ned foran alle detailbutikker.

- Butikker med egen indgang må holde åbent, siger Asbjørn Skott med et nik mod den åbne dør, der fører ud i det fri på den side af shoppingcenteret, der vender ud mod Brinck Seidelinsgade.

Inden døre stod Christoffer Thomsen, Asbjørn Skott og Mike Kjeldsen fredag middag klar til at betjene kunderne. Og de havde ikke travlt.

- Folk skal jo lige finde ud af, at vi stadig har åbent igen. Vi har lige skrevet ud til alle kunderne - og Metropol hjælper os også med at sprede budskabet, fortæller Asbjørn.

- Vi har åbent frem til jul - til og med 23. december.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste