Billede beskrivelse

Musse startede genbrug for 29 år siden

08. september 2024 kl. 06.03

BINDSLEV: Musse Kristiansen startede Blå Kors-forretningen i Bindslev for 29 år siden.

- Starten gik på Nørrebro for 16 år siden, og nu har vi så været på Sønderbro i 13 år, siger Musse Kristiansen, som var den, der startede det hele i Bindslev dengang.

Billede beskrivelse

- Vi er 48 frivillige her i Blå Kors-genbrugsbutikken i Bindslev, og vi har 30-års jubilæum i 2025, siger Musse Kristiansen og Ingrid Jensen.

Ingrid Jensen, som var gift med nu afdøde urmager Jørgen Jensen, fortæller, at hun er meget glad for at være en del af de mange frivillige i Blå Kors Genbrugsbutikken i Bindslev.

Billede beskrivelse

- Vi har et godt socialt sammenhold, så det er en stor glæde at komme på arbejde, også fordi jeg så har noget at komme hen til, for når man mister sin mand, bliver man meget ensom lige pludselig.

Ingrid og Jørgen Jensen var anden generation i urmager- og optikerfirmaet Kaj Jensen i Hirtshals, som også i starten havde en afdeling i Bindslev, som Jørgen Jensen stod for, inden han overtog urmagerbutikken i Hirtshals.

Billede beskrivelse

Ingrid Jensen fortæller, at hun oprindeligt kom fra Sønderjylland, men at hun var gift med Jørgen Jensen i mange dejlige år, indtil han døde for nogle år siden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste