Billede beskrivelse

Modeshow blev stor succes: - Det kommer vi til at gentage

24. november 2022 kl. 16.57

Medarbejdere og frivillige var modeller, da firmaet Smartex fra Randers i samarbejde med holdet af frivillige holdt modeshow på Ældrecenter Havgården i Løkken.

På Havgårdens torv blev der vist populære brands med tøj i efterårets farver, og efterfølgende kunne gæster og beboerne kigge nærmere på varerne og eventuelt forsyne sig til den kommende sæson.

Billede beskrivelse

Smartex har mere end 20 års erfaring, bl.a. med rullende tøjbutik, events og modeshows. Firmaet har det som sit speciale at komme rundt på plejehjem to gange årligt og tilbyde smart modetøj fra kendte og populære modebrands i god kvalitet og pasform.

Billede beskrivelse

- Det er første gang, vi er her i Løkken. Vi er blevet positivt overraskede over, hvor godt det gik, så vi vil gerne gentage besøget til foråret, fortæller indehaveren Jimmi Grønkjær.

Frivilligleder Bente-Kirstine Aagaard var også særdeles tilfreds med dagen.

- Det var en stor succes, som vi gentager til foråret. Vi er glade for, at der kom så mange pårørende og andre gæster udefra til arrangementet. Det er med til at skabe ekstra liv i huset, udtaler hun.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste