Matas i Hirtshals får nyt bæredygtigt inventar
HIRTSHALS: Matas i Hirtshals får nyt inventar, og det er bæredygtigt.
- For vi genanvender rigtig meget, og vi får glas på hylderne, som også er en genanvendelse, siger butikschef Helle Svendsen.
- Det er nødvendigt med lidt nyt og lidt forandring, for der kommer nye varer i sortimentet jævnligt, og det er også vigtigt, at varerne hele tiden fremtræder indbydende, siger Helle Svendsen.
-Men da vi lavede om i butikken, havde vi et butiksinventarfirma til at hjælpe os, og de borede hul i gulvet lige ned i gulvvarmen, så vandet stod op. Jeg ringede omgående til Anders hos KB Olesen, og han kom i løbet af fem minutter og reparerede skaden. Så havde vi to ledninger, der hang og så lidt farlige ud, så vi ringede til Jespersen og Søn, og de kom også i løbet af fem minutter, siger Helle Svendsen og tilføjer:
- Sørme om ikke også Peter Severinsen fra Hirtshals Total Byg kom omgående og reparerede gulvet igen. Det siger meget om vores lokale håndværksfirmaer, der kommer med det samme, når vi har store problemer. Og det var vi dybt taknemmelige for.
-Men ellers har vi lavet vores nye inventar ved vinduet ud mod havet så lavt, at vi nu har fået den flotte havudsigt fra butikken, afslutter Helle Svendsen.