Billede beskrivelse

Joan lukker butikken og holder ophørsudsalg

19. september 2024 kl. 08.24

HJØRRING: Det har allerede bredt sig med lynets hast på de sociale medier, at Seeds Hjørring i Br. Seidelinsgade lukker efter 20 år.

Dermed stopper et stykke børnetøjshistorie, der startede under navnet Mini Max, og som senere blev til Seeds.

Indehaver Joan Gade fortæller på sine egne sociale medier, at det er tid for hende at søge nye udfordringer, og hun understreger, at beslutningen er taget på et helt udramatisk grundlag og over længere tid.

Hun fortæller også, at hun vil savne sine kunder – især de mange børn, hun har lært at kende gennem tiden.

Lukningen betyder også ophørsudsalg, og det starter fredag 20. september klokken 13.00-19.00.

Der er desuden åbent lørdag og søndag 10.00-14.00.

LigeHer.nu har været i kontakt med Joan Gade, men hun har ikke yderligere at tilføje.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste