Billede beskrivelse

Gavekort på spil: Metropolen bliver til magisk eventyrskov

24. september 2024 kl. 06.03

HJØRRING: Fra fredag den 27. september til tirsdag den 22. oktober forvandles METROPOL ShoppingCenter til et magisk eventyrland med den fortryllende udstilling "Eventyrskoven".

Det betyder, at børn og voksne kan opleve levende træer, der genfortæller de klassiske eventyr af H.C. Andersen og Brødrene Grimm, samt små mekaniske skovdyr, der bringer historierne til live.

- Vi vil skabe en oplevelse, som virkelig kan fascinere. Eventyrskoven er designet til at vække fantasien og bringe de klassiske eventyr til live på en ny og spændende måde, fortæller Jane Melgaard Olesen, der er Marketing Manager i METROPOL ShoppingCenter.

Samtidig kan børnene deltage i en skattejagt rundt i centrets butikker og få chancen for at vinde gavekort.

- Vi ser skattejagten som en sjov måde at få hele familien involveret i eventyret, fortæller Jane Melgaard Olesen.

For at deltage i skattejagten kan børnene hente en kupon i forhallen eller hos de deltagende butikker og aflevere den hos Frellsen, hvor de får en lille belønning.

Jane Melgaard Olesen fortæller videre, at der i uge 44 bliver trukket tre vindere, som hver får et gavekort på 200 kroner.

Vinderne får direkte besked.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste