Folk overlader glædeligt deres hunde til René
På Hirtshals Hundepension kan man udover at få hunden passet også få lavet adfærdstræning til sin hund.
- Vi har holdtræning samt hjemmetræning. Jeg træner også hunde til narkosøgning og meget andet, siger René Jürgensen.
- Vi har næsten altid fyldt op i alle vores 25 hundeafdelinger, og vi sørger for, at hundene har det godt, når de er hos os, siger ejeren.
Han tror, det er derfor, der altid er mange kunder.
- Det er især de lokale, men der kommer selvfølgelig også turister, som skal en tur til Norge. Så har vi hunden på ferie her hos os så længe, siger René Jürgensen.
Han er uddannet hundeadfærdstræner, og derfor tilbyder han næsten alt indenfor hundeterapi.
- Vi har Sindal Dyrehospital i konsultationen hver tirsdag og torsdag. Her kan folk bestille tid til deres hund. Så bliver den tilset af en dyrelæge.