Billede beskrivelse

Familieejet købmand har åbnet for sæsonen

29. marts 2024 kl. 19.01

Så er der åben købmandsbutik ved Tornby Strand, og butikken er åben helt hen til uge 43.

Butikken har et fuldt sortiment af ferskvarer, og frugt- og grøntafdelingen er på køl. Der er et kæmpe udvalg af kolonialvarer, både økologiske samt melprodukter fra den store lokale Aurion mel- og kornproducent.

Billede beskrivelse

Derudover kommer nu en helt fantastisk stor og flot vinafdeling med vin fra hele verden. Nonfood-programmet ligner et sortiment, som var det taget ud af de store varehuse, med alt fra flotte gaveartikler til isenkram og tekstil i stor stil, og så er der selvfølgelig fem meter fra gulv til loft med sand- og strandlegetøj for de mindste.

Billede beskrivelse

Købmand Munch i Tornby er en stor indkøbsoplevelse med lidt nostalgi i ærmet, som var det fra de gode gamle købmandsforretningers tid. Priserne matcher sagtens branchens butikker.

- Vi må nemlig ikke være dyre, selv om vi er en slags sæsonbutik, siger Sara Munch, som også fremhæver, at der altid er tid til en snak med kunderne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste