Billede beskrivelse

Den nye butikschef er glad for byen

29. september 2024 kl. 14.03

HIRTSHALS: Den nye butikschef i Lidl i Hirtshals vil gøre en stor indsats for de lokale kunder.

– Vi har mange turister på grund af vores placering, men det er de lokale kunder, der har den største betydning for forretningen, siger Jacob Larsen.

Lidl i Hirtshals var nummer cirka 160 i Danmark, og målet for Lidl er at få 200 butikker i Danmark, siger butikschefen i Hirtshals.

Billede beskrivelse

– Vi har et kæmpe sortiment med en særligt stor ferskvareafdeling, og vi har rigtig mange af vores egne profilvarer, som sælges til meget rimelige priser hele tiden. Derudover kører vi mange landes temaer med særlig stor fremhævelse af de forskellige landes produkter, og det har stor interesse blandt vores kunder, siger Jacob Larsen.

Lidl i Hirtshals har 18 ansatte.

- Vi søger ungarbejdere i øjeblikket, så hvis du som ung gerne vil have et job, så kom ned i butikken og snak med mig, siger butikschef Jacob Larsen.

Billede beskrivelse

Jacob Larsen kom til Lidl i Hirtshals fra Lidl i Hjørring, hvor han var souschef, og han er kun 25 år gammel.

– Jeg er glad for Hirtshals. Det er glade kunder, og vi gør alt for at behandle folk godt med en god betjening. Det er vigtigt for mig og mit personale, at der bliver taget godt imod folk, der kommer i butikken. Her er et "goddag" og et smil noget, folk i Hirtshals godt kan lide, og det er noget af det, vi skal arbejde med i fremtiden, for lokale kunder betyder som sagt alt for en forretning som Lidl – ja, og for den sags skyld også alle andre forretninger i byen, siger Jacob Larsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste