Det er tilsyneladende gået markant hurtigere end ventet med at gøre butik klar
Shopping

Dagligvarekæde vover pelsen: Offentliggør åbningsdato på ny butik

Det er tilsyneladende gået markant hurtigere end ventet med at gøre Hjørring-butik klar

28. marts 2023 kl. 08:21
Opdateret kl. 08:38

HJØRRING: Da Aldi-kæden kollapsede i Danmark, betød det samtidig, at konkurrenten Lidl overtog en række af de lukkede dagligvarebutikker. Det betyder blandt andet, at Lidl nu står på spring til at rykke ind på adressen Skagensvej 100 i Hjørring. 

Inden åbningsdagen skal butikken dog forvandles fra Aldi-konceptet til en spritny Lidl-butik - og for cirka to uger siden lød beskeden fra Lidl sådan her:

- Vores plan er jo, at vi gerne vil lave verdens fedeste Lidl-butik, og det skal også helst gå så hurtigt som muligt. Hvis alt går godt, så skal butikken gerne åbnes inden sommerferien - forhåbentlig i maj eller juni, sagde Mads T. Nielsen, der er udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl.

Men nu viser det sig, at Lidl tilsyneladende er kommet så meget længere i klargøringen af butikken, at en mere præcis åbningsdato kan meldes ud. Og den ligger oven i købet ikke så langt ude i fremtiden, som det i første omgang var forventet.

Et skilt med teksten: "Vi åbner 11. maj" er nemlig netop blevet opstillet ved butikken.

Det specielle ved den pågældende dagligvareforretning er i øvrigt, at den er stort set ny. Så sent som 2. december 2022 åbnede Aldi den nybyggede butik - efter at den foregående butik på adressen var blevet revet ned. Men blot syv dage efter åbningen blev det meldt ud, at Aldi havde tænkt sig at trække sig ud af det danske dagligvaremarked. Og dermed var den nybyggede butik altså dødsdømt.

Men nu genopstår den altså snart som en Lidl-butik.

Lidl er nu klar med en præcis åbningsdato for butikken på Skagensvej i Hjørring.
Se også
Aldi lukker i Danmark - disse nordjyske butikker overtages
Se også
Kun syv dage efter åbning fik butikken sin dødsdom: - De må have penge nok
Se også
Planen er på plads: Når din lokale Aldi lukker, rykker denne kæde ind
Se også
Dagligvarekæde fordobler i nordjysk by - og kan finde på at åbne endnu flere steder
Se også
Aldi forsvandt fra den nybyggede butik - men nu er ny kæde klar med åbningstidspunkt
Annonceret indhold

Nyeste