Bilvask til en krone i tre dage: Nu er den nye vaskehal åben
Den nye OK-vaskehal på Frederikshavnsvej 45 er nu endelig klar til åbning fra i dag. Og som tidligere lovet bliver det blandt andet fejret med gode rabatter på bilvask.
Helt præcist er bestyrer Peter Tejsner klar med en "Grundigvask" til en krone 22. marts til 24. marts.
Der er gratis fodbold til de første 75 kunder fredag mellem 10.00 og 18.00. De første 75 kunder kan lørdag og søndag mellem 10.00 og 18.00 kan sikre sig en OK køletaske.
Peter Tejsner er også bestyrer af vaskehallen på Nordbovej og OK-anlægget længere oppe ad Frederikshavnsvej.
Han glæder sig til at byde kunderne velkommen til de to nye vaskehaller, der ligesom OKs øvrige vaskehaller er Svanemærkede.
– Med to vaskehaller ved siden af hinanden kan vi jo få nogle flere igennem, siger han med et smil.
Udover de to vaskehaller bliver der også installeret fem støvsugere og fire 240 kilowatts lade standere, oplyser Peter Tejsner.