14.900 stykker smørrebrød: Den lokale Føtex vandt suverænt konkurrencen
HJØRRING: Efter at have hænderne begravet i italiensk salat og andre ingredienser til dansk smørrebrød, kan medarbejderne i Føtex Hjørring nu endelig have armene helt op over hovedet.
12.000 stykker smørrebrød havde de som målsætning til den konkurrence, de har været del af sammen med andre varehuse i Danmark.
Og deres varehuschef, Morten Kjær, kaldte dem endda ”towlige!”
Nu må han æde sine ord. Og han må hoste op med den ekstrapræmie, han havde lovet dem i form af en foodtruck.
For de nåede 14.900 styk.
Og de nåede også at melde udsolgt i løbet af dagen.
De slog dermed ikke bare deres egen rekord.
De vandt kæmpestort med over dobbelt så mange stykker smørrebrød som nummer to – Føtex i Haderslev.
Nu venter der en større præmie fra hovedkontoret, som allerede i går var på besøg med en kæmpe snackkurv.
Vandrepokalen var jo allerede i huset, for Føtex Hjørring løb også med sejren sidste år, hvor de producerede godt 11.000 stykker smørrebrød.