Realitystjerner optager nyt program i lokal dyrepark
Filmoptagelser til landsdækkende TV på flere kanaler i Fun-Park Hirtshals fandt sted fredag den 15. marts.
TV2 Nord var ude at optage i Fun-Park og havde realitypersonlighederne Dolken og Knaldperlen alias Martin Vinter og Walid Bechara - med i optagelserne under eventen Fedt Mand-Tur.
TV2 Nord optager flere steder i Nordjylland, blandt andet steder som i Mariager med Veterantoget og Saltminen samt i Thisted på slagteriet Tican, hvor der blev skåret i kødet, og lidt optagelser blev taget i Nationalpark Thy.
- Vi er i gang med at promovere seks steder i Nordjylland, og i dag er det Fun-Park i Hirtshals, vi laver optagelser med. Alt det, vi optager, bliver sendt på TV2 Nord samt på TV2 Play i juni måned med de to herrer fra Hirtshals, eventmagerne Martin Vinter og Walid Bechara, og det bliver rigtig godt, siger tilrettelægger Josefine Brader fra TV2 Nord.